Jeg vil gerne dele noget bemærkelsesværdigt, som vi har opdaget gennem tusindvis af samtaler med folk som dig. Efter at have analyseret hundredvis af spørgsmål om endelige beskeder, fandt vi noget dybt: mennesker er ikke bare bange for at dø – vi er bange for at blive husket forkert.

Det mest almindelige spørgsmål, vi modtager, er ikke "Hvordan fungerer teknologien?" eller "Hvad sker der med mine data?" Det er "Hvad skal jeg egentlig sige?" Dette spørgsmål afslører vores dybeste frygt: at vores sidste ord måske bliver misforstået, utilstrækkelige eller på en eller anden måde ikke kan fange vores kærligheds fylde.

Folk kæmper ofte ikke med at dø, men med presset for at gøre deres endelige budskab perfekt. De er pinefulde over hvert ord, bekymrede for, at de glemmer noget afgørende eller undlader at udtrykke deres følelser korrekt. Men her er, hvad jeg har lært af at se tusindvis af mennesker navigere i denne proces: det perfekte budskab eksisterer ikke, og det er netop derfor, de autentiske er så kraftfulde.

Dit endelige budskab behøver ikke at være et litterært mesterværk. Det behøver ikke at løse alle familieproblemer eller løse enhver kompleksitet i forholdet. Det skal simpelthen være tro mod, hvem du er, og hvad du føler. De mennesker, du elsker, har ikke brug for perfektion fra dig – de har brug for forbindelse.

Vi har også lært noget smukt om at vælge modtagere. De fleste mennesker tænker i starten kun på den nærmeste familie, men indser derefter, at deres udvalgte familie – venner, der blev søskende, mentorer, der blev forældrefigurer, kolleger, der blev livliner – fortjener at vide, hvor meget de betød.

Den følelsesmæssige rejse med at skabe endelige budskaber følger en forudsigelig vej: først modstand, så overvældende, efterfulgt af forhandling om enklere muligheder, en vis frygt for teknologien og til sidst – for dem, der presser sig igennem – en dyb accept og endda fred omkring hele processen.

Det, der rører mig mest, er at se folk indse, at det at skrive deres sidste beskeder faktisk forbedrer deres nuværende forhold. Det at tænke dybt over, hvad de vil sige til hver person, motiverer dem ofte til at sige nogle af disse ting lige nu, mens de stadig er her.

Dit endelige budskab er ikke en præstation eller en test. Det er en gave – ufuldkommen, menneskelig og uerstattelig, fordi den kommer fra dig. Stol på dit hjerte, skriv din sandhed, og vid, at de mennesker, der elsker dig, vil værdsætte det, du vælger at efterlade.

JP, Luca, CJ, 8, og Summer